Bytoften 9, 4000 Roskilde

200 kvm kontorer og lager til udlejning

Super centralt i Roskilde har I nu muligheden for at leje 200 kvm. kontorer og lager. De 200 m2 store lokaler byder på en praktisk blanding af kontorer og lager, hvilket giver jer flere anvendelsesmuligheder. Der er gode parkeringsmuligheder omkring ejendommen, og grundet den centrale beliggenhed er det let at komme til.

Det er vigtigt at fremhæve den gode placering, da ejendommen ligger tæt på flere trafikale hovedårer og busstoppesteder, hvilket er praktisk for både medarbejdere og eventuelle kunder. Det ligger centralt i erhvervsområdet i Roskilde blandt andre kontordomiciler. RO's Torv ligger få hundrede meter væk og har flere spisesteder, hvor I kan hente frokost, og derudover er der mange indkøbsmuligheder tæt på. Der er ligeledes kort afstand til Roskilde centrum. Afslutningsvis bør nævnes, at der ikke er langt til motorvejen.

Der er to indgange, hvilket gør det muligt for jer at lave separate indgange for medarbejdere og kunder, og inden døre mødes I af flotte og lyse kontorlokaler. Det største af kontorlokalerne er belagt med tæpper, og efter middag er der et skønt lysindfald i rummet ad de vestvendte vinduer. Samlet set er der fire kontorer i varierende størrelse, og derudover er der også fire toiletter samt et tekøkken. Toiletterne er strategisk placerede med to toiletter i hver ende af lokalet, så der er aldrig langt til det nærmeste. Endelig er der et stort lagerlokale med ovenlysvinduer og praktisk belysning, hvor I kan opbevare jeres varer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.