REFERENCER

Boligsalget er først en succes for os, når du har været så tilfreds, at du ønsker at give os en positiv udtalelse omkring det arbejde vi har udført. En ting er at skrive og fortælle, hvordan man agerer, en anden ting er at overholde det man lover. Det gør vi os umage med hver eneste dag, det er årsagen til at vi igen og igen oplever at vores kunder er glade, når de har solgt deres bolig eller erhvervsejendom gennem Karhof Bolig og Erhverv.
 
Vil du også gerne have en god oplevelse, så tøv ikke med at give os et kald på 29 34 34 34 eller skriv til os på info@karhofbolig.dk

Grundigt og trygt

Jeg har før købt gennem Nicolai, og vores samarbejde har siden hen udviklet sig. Nicolai og nu Hanne hjælper mig løbende med forskellige opgaver, lige fra salg af private boliger, erhvervsejendomme og konsulent arbejde.
Tillid, hårdt arbejde og god dialog er det man får når man arbejder med Nicolai og Hanne. De er grundige i deres forarbejde, de er gode til at melde tilbage, og så har de en realistisk tilgang til de sager, som vi sammen har arbejdet med.
 
I løbet af de sidste opgaver har vi stødt på Hanne, som har givet samme gode oplevelse. Skal du have hjælp til salg, udlejning eller andre typer af opgaver inden for bolig eller erhverv, så er Karhof Bolig og Erhverv et trygt sted at henvende sig.
 
Steen Almsgaard
Masoma Invest A/S

Solid vejledning

Vi har sammen med Nicolai og Hanne, solgt vores lejlighed på blot 3 uger. Som ungt par der skal sælge et hjem for første gang, kan det være svært at finde hoved og hale i de processer man går igennem.  Vi har følt os trygge og er blevet informeret grundigt i hele processen, lige fra første møde, til endeligt salg.  Vi har allerede anbefalet Hanne og Nicolai videre og vil uden tvivl søge hjælp og vejledning her i fremtiden. Tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Nikolaj Reichenbach og Sarah Stillhoff
Sælger af Ejboparken 35, 1.th., 4000 Roskilde

Ekstraordinær service

Vi har været utroligt glade for at vi valgte Hanne og Nicolai. Lige fra første møde til endt salg af vores villa, har vi følt os i trygge hænder. Det var vigtigt for os at gå med en ejendomsmægler som var troværdig, fair og ærlig, og det har vi bestemt fået. Vi er blevet lyttet til og der har været ekstraordinær service hele vejen igennem, med hurtig svartid og altid med en følelse af, at der til hver en tid har været plads og ikke mindst tid til os.
Vi kan varmt anbefale Hanne og Nicolai Karhof som vi har været i dialog med.
Søren Knudsen og Louise Vithardt
Sælger af Ørebjergvej 28, 4000 Roskilde

Professionelt og tillidsfuldt

Jeg har igennem flere år brugt Torben Lund  i forbindelse med salg af mine erhvervsejendomme, grunde og boliger.
Vores samarbejde har fungeret godt, og det sker altid på en behagelig og professionel måde, og ikke mindst, så har vi altid en tillidsfuld dialog om, hvordan tingene skal gøres mv
 
Daniel Ploug Hansen
SPH VVS & Kloak A/S
DPH. A/S

Ro og professionalisme

Efter at have været i vores families ejerskab i tre generationer, besluttede vi at sælge vores fritidshus ved Kolding. En absolut naturperle. Efter dialog med lokale mæglere følte vi ikke at der var nogen af dem der virkelig så liebhaverværdien i ejendommen. Lidt tilfældigt fik vi kontakt til Hanne og Nikolaj, som fra starten gav os følelsen af at være forstået. Vi endte med at sætte fritidshuset til salg til en pris som var 15% højere end forslag fra de lokale mæglere. En betinget købsaftale blev underskrevet til udbudsprisen efter 3 måneder og salget gik igennem efter yderligere 2 måneder. Hanne og Nicolai styrede os igennem den nervepirrende proces med en fantastisk ro og professionalisme. Med både fokus på vores behov og med respekt for købers situation. I sidste ende fik vi huset solgt til en fantastisk pris, til den helt rigtige køber, i en proces som gjorde afskeden med et familieklenodie lettere.
Morten Novak Bro
Sælger af Gammel Sandbjerg 37, 6000 Kolding

Fuldstændig fantastisk forløb

Vi har som sælgere oplevet et fuldstændig fantastisk forløb med Nicolai og Hanne.
Meget professionelle ejendomsmæglere, der overholdt alle aftaler og fulgte op overfor os.
Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, hvordan det gik med vores bolig, hvilken feedback vores ejendom fik. Og samtidig med respekt for vores valg i forbindelse med byggeriet.
Vi kan nu komme videre med vores næste drøm. Tusinde tak til Nicolai og Hanne. 
 
Christina Ruparelia
Teamleder
Operation kyc små erhverv og foreninger 

Professionelt, tillidsfuldt og med stor respekt

At sælge sine forældres bolig efter bortgang er fyldt med mange følelser.
Nicolai  og Hanne var super professionelle og aldeles grundige. De tog sig af samtlige opgaver, så vi kunne koncentrere os om det nære. Og de gjorde det med en professionalisme og sjælden set respekt overfor vores forældres bolig og os. Jeg er fuld af beundring for deres tilgang til arbejdet.
Huset blev solgt på under 4 uger uden annoncering.
Jeg kan varmt anbefale Karhof Bolig.
Med venlig hilsen
Trine Kvist
Sælger af Frederiksborgvej 112, 4000 Roskilde

Professionel og kompetent rådgivning og service

Vi har været super tilfredse med vores salg af bolig hos Karhof Bolig og Erhverv. Igennem hele processen har der været en så professionel og kompetent rådgivning og service, som vi ikke har oplevet mange steder.
Vi har følt os prioriteret og hørt på alle tider af døgnet og Karhof Bolig og Erhverv ligger et kæmpe arbejde i hver enkel kunde.
Vi kan helt klart anbefale Karhof Bolig og Erhverv, hvis du vil have et seriøst og kompetent salg af din bolig.
Bedste hilsner Katja og Morten Stolshøj
Sælger af Krogkær 17, 4000 Roskilde