Plantagen 3, 4000 Roskilde

To families ejendom på skøn grund centralt i Roskilde

Nu kan I få fantastiske forhold for tilværelsen midt i Roskilde, hvor denne store, mulighedsrige ejendom venter jer. I får fornøjelsen af en delvist renoveret bolig, der rummer to lejligheder, omend I kan vælge at indrette de mange kvadratmeter, præcis som I ønsker. Grunden er stor, og foruden den dejlige baghave er der masser af plads til parkerede biler i den stenbelagte forhave.

Hvad beliggenheden angår, får I kort gåafstand til alle byens tilbud. Der er få skridt til Røde Port, hvor bymidten har sin begyndelse, og også havnemiljøet såvel som butikslivet på RO’s Torv og sågar Roskilde Station når I til fods.

Ejendommen ligger på en koteletgrund, som I kan tilgå via Vindingevej. På grunden kommer den elegante bygning fra 1920 til syne med pudsede facader, savtakkede gesimse og sprossevinduer, der alt i alt vidner om god, gedigen kvalitet og klassisk byggestil. 

Facaden blev opdateret i 2022, mens taget er fra 2023/2024, hvor også førstesalen blev delvist renoveret og udvidet med en bred, sydvendt kvist. Hele overetagen blev i samme ombæring efterisoleret, og bemærk endvidere, at der er solceller på taget.

Beboelsen er inddelt i to enheder fordelt på to etager. Stueetagen rummer tre værelser, et badeværelse, et køkken og en stue, mens førstesalen hovedsageligt er afsat til ét stort, uudnyttet rum med fritlagte loftsbjælker. Der er også gjort klar til et køkken og et badeværelse heroppe. Sollyset strømmer ind gennem den markante kvist, og det er ikke svært at forestille sig en moderne bolig tage form.

Endelig supplerer kælderetagen med to disponible rum, og haven danner en dejlig ramme om udelivet.

Alt i alt et indbydende hjem med mange muligheder midt i byen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.