Velkommen til Ågerup, som huser knap 1.600 indbyggere. Ågerup ligger 10 km. nordøst for Roskilde, med et væld af natur
omkring sig. Her kan blandt andet nævnes det lavtliggende engområde omkring Maglemose Å og Kildemose Å. Herfra
pumpes årligt 2,6 mio. grundvand op til vandforsyningen i København og grundet områdets betydning for drikkevandet, så
har området aldrig været opdyrket eller sprøjtet og området har derfor et yderst varieret natur og fugleliv. I den nordlige udkant
af Ågerup, ligger Ågerup hundeskov, som omfatter et område på ca. 150 x 30 meter, hvor det er muligt at have sin hund løs.
Området er indhegnet og der er borde bænke i området.
Indkøb i Ågerup foretages i det lille hyggelige center på hjørnet af Højgårdsvej og Gundsølillevej, som huser 365 Discount,
Café Wibholm, Ågerup Pizza og Burgerhouse og Gundsø Bodega.
Foreningslivet er i højsædet i Ågerup. Her har man lavet en sammenslutning med Gundsølille Skytte, Gymnastik og
Idrætsforening (Gundsølille SG&IF), hvor det er muligt at dyrke badminton, bordtennis, disc golf, fitness, fodbold, gymnastik,
håndbold, løb, skydning og tennis. Foreningen har lavet et årshjul, hvor de afholder aktiviteter på tværs af idrætsgrenene.
Aktiviteterne foregår hovedsageligt i og omkring Gundsølillehallen (på Store Valbyvej 248), som ligger lige ved siden af
Lindebjergskolen.
Det lokale bibliotek ligger på Gundsølillevej. Biblioteket afholder en række hyggelige aktiviteter for børn og voksne. Det er alt
lige fra: ”Kan du opklare et mord?”, ”Lav din egen magiske tryllestav”, film for børn, teater for børn, brætspilshygge og meget
mere.
Har du børn i skolealderen, tilhører man Lindebjergskolen på Store Valbyvej. Skolen rummer ca. 340 børn fordelt på 0.-9.
klasse. Skolen er en klimaskole, som betyder at den stræber efter at skabe indlæring om klima, natur og samfund. På
skolen er der desuden en SFO til de mindste skolebørn.
Til de helt små børn er der mulighed for at bruge Børnehuset Elverhøj og Børnehuset Guldæblet, som begge er integrerede
institutioner.
Skal du med offentlig transport, så kan du tage bus 216 som kører fra Roskilde St. over Ågerup og slutter i Ballerup, eller
med bus 358, som kører fra Roskilde St. over Ågerup og slutter på Stenløse St.