VELKOMMEN TIL VOR FRUE
Vor Frue er en mindre oplands by syd for Roskilde, som er beliggende godt en kilometer fra bygrænsen. Vor Frue har omtrent
700 indbyggere.
Byen har sin egen skole, som er kommunens mindste – Vor Frue Skole, der er en indskolingsskole (0.-3.kl), med tilhørende
SFO. De efterfølgende klasser gennemføres på Østervangsskolen.
For de mindre børn er der Børnehuset Spiloppen, som er en integreret institution med 4 stuer. Vor Frue er kendt for sit stærke
foreningsliv, hvor især idrætsforeningen Vor Frue IF er en stor spiller.
I Vor Frue IF, som er beliggende lige ved siden af skolen, kan der dyrkes badminton, rugby (Roskilde Vikings), floorball,
gymnastik, fitness, petanque, svømning, håndbold og MGP dance. De fleste aktiviteter foregår i Vor Frue hallen eller på
banerne omkring. Dog foregår svømning i Maglegårdsbadet. Derudover er Vor Frue kendt som at være naboby til Roskilde
Festivalen.
Af offentlig transport findes rute 212 og 220. Rute 212 kører fra Hastrup over Gadstrup, Vor Frue og har endestation på
Roskilde St. Rute 220 kører fra Solrød Strand st. over Snoldelev, Vor Frue, ad Køgevej mod Roskilde St. og derefter videre
mod Trekroner.