Krogkær 17, 4000 Roskilde

Eksklusiv villa bygget i 2017.

I det eksklusive og nyere kvarter i Hyrdehøj, har du muligheden for at erhverve dig en meget lækker villa på 194 m2 med tilhørende udestue på 17 m2.

Boligen byder dig velkommen i den rummelige entré med praktiske og indbydende polerede betongulve, som fortsætter i en stor del af huset . I forbindelse med entreen er der et pænt værelse. Fra entreen går man ind i det højloftede og lyse køkken alrum. HTH køkkenet i de varme toner, er flankeret af de eksklusive Dekton bordplader, som kan tåle høj varme. Derudover er der god plads til det klassiske langbord, hvorfra øjnene kan hvile på den smukke gaspejs, der er indbygget mellem køkken alrummet og stuen. Fra køkken alrummet er der åben forbindelse ind til stuen og derfra direkte adgang til udestuen. Fra stuen er der tillige adgang til forældreafdelingen. Her er et rummeligt soveværelse, et mindre walk-in closet samt et velindrettet badeværelse med både brusenische og badekar.

I den anden ende af huset forefindes praktisk bryggers med vaskesøjle bag en hel væg af skydedøre. Derudover forefindes et værelse med en væg af sort sprosset "New-Yorker" glas. Herfra er der udgang til den overdækkede terrasse. Derudover findes der yderligere to næsten identiske værelser samt et badeværelse med brus.

I huset er der etableret BWT blødgøringsanlæg, centralstøvsuger, mekaniske Velux ovenlysvinduer med regnsensor og Dim to warm led spots

Området blev etableret i starten af år 2000 og ligger op af Hyrdehøjskoven, Hyrdehøj Centret, og 5 minutters kørsel fra centrum.

En sjælden udbudt ejendom som vi glæder os til at vise dig!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.