Fjordvej 6, Lyndby, 4060 Kirke Såby

Dejligt, veldisponeret sommerhus ved Roskilde Fjord

På Fjordvej 6 i Borrevejle lidt nordøst for Kirke Såby og ikke mere end 100 meter fra den sydligste del af Roskilde Fjord ligger dette nydelige og velholdte sommerhus. Her kan I se frem til en lys og indbydende bolig, der er både veldisponeret i sin indretning og klassisk i sit udtryk med den sortmalede facade. Velkommen til.

Sommerhuset ligger på en stille, blind vej, der munder ud i et stort fællesareal. Det grænser helt ned til vandkanten, og foruden fine badeforhold er der også rig mulighed for at give sig i kast med alt fra sejlads i kajak og kano til lystfiskeri. I modsatte retning finder I en campingplads, hvor I også kan handle til aftensmåltidet.

Udefra ledsages den sorte træfacade af hvide fremhævninger, og som I træder inden døre, ankommer I til en velkomponeret bolig på 65 kvadratmeter. Det hele centrerer sig omkring det anseelige opholdsrum med stue, alrum og køkken i et. Køkkenet er gjort i et enkelt design, som passer godt til stedet, og i stuen er det særligt det rige lysindfald, der kendetegner atmosfæren. Sammesteds står en brændeovn. Huset afrundes af to værelser og et badeværelse, der blev istandsat i 2021.

Rundt om huset venter den hyggelige have. Hovedparten er placeret syd for huset, hvorved solforholdene er i top, og det er også her, at I finder den fine, overdækkede terrasse, der i maj og juni 2022 bliver omdannet til en egentlig udestue.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os på 29 34 34 34 for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.