GEVNINGE: Gevninge ligger 11 km. fra Roskilde centrum og har ca. 1670 indbyggere og der er under to km. til Lejre Vig i Roskilde Fjord. Herslev Strand, som ligger 4 km. fra Gevninge, er også et fantastisk sted for familien og ikke mindst de små. Her er der rig mulighed for at bade og lege på legepladsen.
I Gevninge er der gode mulighed for at handle til hverdagens fornødenheder, da der i byen ligger en REMA 1000 og en Dagli'Brugs. Længere nede af vejen ligger Gevninge Bageri og der er også mulighed for at besøge Gevninge Pizza og Grillbar.
Ønsker du at dyrke sport eller nyde naturen i det fri, er der et utal af muligheder. Her kan nævnes HSG91 som spiller håndbold i Trællerup hallen, Gevninge Gymnastikafdeling, som er en underafdeling af Gevninge IF, Gevninge badminton og Gevninge Tennis, FDF spejderne, som holder til på Herslevvej og GHUF - Gevninge Halvøens Udviklings Forum - som arbejder for velfærden og udviklingen af Gevninge halvøen. Her i blandt skolen, øl bryggeri, forsamlingshuset, stranden i Herslev, spisesteder, indkøb, landsbymiljøer og meget mere.
Skal dit barn gå i Institution, er der mulighed for at benytte Myretuen, som er en integreret institution bestående af ca. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Det er en idrætsinstitution, som betyder at man fokuserer på idræt og bevægelse. Der er faste traditioner som Påskefrokost, fastelavn, mini OL/sommerfest og forældrene plejer at arrangere en julefest. Der er også mulighed for at benytte Solsikken, som er en integreret institution bestående af 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Institutionen arbejder meget med at inddrage i fællesskabet og skabe fordybelse. Solsikken har blandt andet eget guldkøkken med guld-økomærket. Begge institutioner ligger nær skov og strand.
Har du børn i skolealderen, er de tilknyttet Trællerup skole fra 0.-9. klasse. Der går ca. 280 elever på skolen med ca. 19 børn pr. klasse. Skolen har integreret SFO, som har et bredt udvalg af faste aktiviteter bl.a. slush ice cup, "Bag for en sag", juletema, Halloween, juleklip og adventssang m.m. Skolen bruger meget tid på at vægte venskaber på tværs af klassetrin i form af venskabsklasser.
BOLIGEN: Rækkehuset på 70 veldisponerede kvm. er opført i 1974 og til boligen hører en hyggelig og overskuelig have på 221 kvm. med både overdækket terrasse, haveskur og en mindre græsplæne samt beplantning.
Gennem den centrale fordelingsentré, hvor køkkenet er beliggende på din venstre hånd, går du ind i den store kombinerede og gennemlyste opholdsstue og spisestue, som ligger i forlængelse af hinanden. Fra den ene stue er der udgang til haven, således at ude/inde livet nemt kan forenes.
Køkkenet har god opbevaringsplads og er holdt i enkle hvide moduler. Videre er der et badeværelse, som er indeholder både bruseniche og vaskemaskine, så hverdagen glider let. Endelig er der et soveværelse, hvor I udover er plads til en seng, kan indrette jer med et stort garderobeskab.
Hvis der er behov for et ekstra værelse, kan spisestuen lukkes af. Dertil skal det nævnes at der til boligen medfølger egen carport.
Ønsker du en fremvisning af boligen, så kontakt os på 29 34 34 34