Fænomenal, totalrenoveret murstensvilla i Roskilde
Hvis ord som enestående, luksuriøs og gennemrenoveret skal kendetegne jeres næste hjem, så skal I se nærmere på Kastanievej 3 i Roskilde. Mens de nærliggende boliger hovedsageligt består af klassiske rødstensvillaer med kviste og sprossevinduer, præsenterer denne ejendom sig med hvidfilsede facader og et sort tegltag. Indenfor venter gennemgående kvalitetsmaterialer, gulvvarme i stueplan og i kælder samt en lækker New Yorker-stil.
Det elegante køkken med Quooker giver indbydende rammer for de kulinariske udfoldelser, som bedømmes ved spisebordet i alrummet. Herfra trækker I ned i stuen, som udgør et indbydende opholdsrum med det herlige lysindfald, Troldtektlofterne og epoxy-gulvet, som også ses i køkken-alrummet og på badeværelserne.
Og netop de to badeværelser giver en god start på dagen takket være de anseelige brusenicher med regnbruser. Endvidere finder i ét af fire værelser i stueplan.
Når dagen går på hæld, og sengen kalder, kan I se frem til at nyde hverdagsluksus af højeste kaliber, for jeres gemakker udfolder sig bag en enorm glasvæg, der ligesom loftet er ført til kip. I midten af rummet troner sengen, hvorfra I kan nyde synet af Roskilde Domkirke. Etagen gemmer desuden på to øvrige værelser.
Værd at nævne er også kælderen, hvor I finder et vaskerum samt et fantastisk vinrum med vinkøleskab samt et amerikanerkøleskab.
Udenfor indtages solen sammen med et glas veltempereret vin på én af de tre skønne terrasser. Haven er lukket og smukt anlagt med snoede stier, blomstrende bede og en høj og tæt hæk, der giver privatliv. Fortil er en dobbelt carport opført i 2021, og i forlængelse ligger et redskabsskur.
I bosætter jer på en blind vej i den inderste del af Roskilde Vest, hvor både Sct. Jørgens Skolen, pasningstilbud, offentlig transport, indkøbsmuligheder og gågaden ligger i gåafstand fra hjemmet. Nærliggende er også dejlige gåture ved Roskilde Fjord eller i Hyrdehøj Skoven.