Stormandshøjen 16, Trekroner, 4000 Roskilde

Flot, arkitekttegnet villa med udsigt til grønt område i Trekroner

Det er blandt andet den gode beliggenhed på en lukket vej med udsigt til et grønt engområde i Trekroner, der gør denne arkitekttegnede etplansvilla fra 2012 til et attraktivt hjem for børnefamilien. Derudover er lavenergihuset med jord- og solvarmeanlæg indrettet med lækre materialer og en rigtig god planløsning fordelt over 204 m2. Glæd jer også til den store terrasse i haven. Velkommen til.

Med adresse på Stormandshøjen 16 får I kvarteret bedste placering, som understreges af den uhindrede udsigt til det grønne naturområde. Fra hjemmet kan I hurtigt spadsere til daginstitution og busstoppestedet, mens I finder skole, indkøb, idrætsfaciliteter og Trekroner Station inden for en radius af 2,5 kilometer. Endelig vil pendleren værdsætte, at det blot tager fem minutter bag rattet til motorvejen.

Villaen præsenterer sig udefra i en elegant funkisinspireret stil med en hvid facade, fladt tag og markante vinduespartier. Integreret i boligen får I en dobbelt carport, og så kan I også se frem til et højisoleret redskabsrum.

Familiens samvær får ideelle betingelser i det anseelige og åbne opholdsmiljø, hvor køkken-alrum og stue forenes på bedste vis. Her brager sollyset ind gennem de høje vinduespartier og terrassedøren, og så imponerer køkkenet i det stilrene design med en Quooker, to indbyggede ovne og en integreret emhætte i loftet.

Videre venter jer en lækker forældreafdeling, som består af et soveværelse med et walk-in-closet samt adgang til eget badeværelse med både badekar og en muret bruseniche. Hertil kommer fire værelser, et badeværelse med brus og et bryggers. Bemærk i øvrigt de smarte skabsløsningen i gangen med masser af opbevaringsplads.

Haven er anlagt med en græsplæne og højbede, så det er nemt at passe. Herude kan I også glæde jer til at nyde sommeren på den hævede komposit-terrasse, som vender fordelagtigt mod syd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.