Vibyvejen 54, 4130 Viby Sjælland

Ejendom i landlige omgivelser

Velkommen til Vibyvejen 54 i landlige omgivelser ved Viby Sjælland. Her venter en villa på 125 kvm på jer, der vil stå for den indvendige og udvendige renovering, der kan bringe hjemmet tilbage i topform. I er også mere end velkomne til at starte forfra, da I i så fald vil stå tilbage med en grund på 503 kvm, der kun har én nabo og tilmed omkranses af marker. Kom med indenfor.

Som villaen står nu, er der i stueplan et køkken-alrum, en stue, et badeværelse og et bryggers, mens det er på førstesalen, de to værelser ligger. Planløsningen fejler således ingenting, og i opholdsstuen vender vinduerne mod tre verdenshjørner, så lysindfaldet er også helt i orden. Fra køkkenet kommer I nemt til et praktisk bryggers, og så runder badeværelset med brus ellers etagen af. Førstesalens to værelser nyder godt af det kipførte loft, hvor fritlagte hanebånd giver en særlig charme. På reposen er der plads til kontoret, hvor man fra skrivebordet i så fald får udsigt til markerne.

Grunden kræver ikke alverdens vedligehold, da en plan græsplæne dominerer. Der er plads til, at flere biler kan holde fortil på grunden, hvor en carport sørger for tørvejr.

I bosætter jer i landlige omgivelser, hvor jeres eneste nabo får selskab af tre omkransende marker. Tilkørselsforholdene er selvsagt nemme, så I får få minutter bag rattet til skole, institution og indkøb. Togforbindelserne er også fordelagtige, da pendleren kan komme til Roskilde på syv minutter og til København på 35. Naturen i området er tilmed vildt smuk med vandrestier, ådal og åbne marker. Klosterskoven og Ramsødal er eksempelvis nogle udsøgte naturområder.

Kan I se mulighederne på Vibyvejen 54? Book en fremvisning med det samme.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.