Velkommen til Egøjevej 140. Matriklen her udbydes som en grund, hvor I har mulighed for at bygge et fritliggende hus efter jeres ønsker og ambitioner. Der er udsigt til marklandskabet og en rolig atmosfære, skønt I er tæt på Køge og alle dagligdagens gøremål. Kom med til jeres kommende hjemby Egøje.
Grunden er på 4.994 kvadratmeter, og I står derfor med en ganske unik chance for at opføre jeres drømmehus og samtidig have masser af plads til overs til en dejlig have. Haven vender ideelt mod sydvest og er fyldt med spiselige indslag såsom æbler, solbær, ribs, blommer og vindruer. En del af grunden er også udlagt til jeres egen skov, så jeres bopæl fra dag ét er grøn og opvokset.
Fra huset får I udsigt over de vidtrækkende marker og solnedgangen over selvsamme. Roen er derfor også noget helt særligt på adressen, hvor I vil opleve, at der er ekstra luft og albuerum. Det er imidlertid ikke kun naturen, som gør sig bemærket ved beliggenheden. Egøje er nemlig en hyggelig stationsby med egen privatskole og en afstand til vandkanten på under tre kilometer. Der er blot en kort køretur til Køge midtby med et væld af forretninger og spisesteder. Et stisystem leder trygt børnene de tre kilometer til Søndre Skole, som lokale vil vide har et rigtig godt ry. Bussen går desuden lige ude ved vejen.
Er det jer, der skal gribe den ganske unikke mulighed på Egøjevej 140? Så tøv endelig ikke med at booke en fremvisning.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.