Munkebanken 18, 4681 Herfølge

Flot, renoveret rækkehus med dejligt opholdsmiljø i Herfølge

I et fredeligt kvarter med grønne omgivelser i Herfølge finder I dette velindrettede rækkehus i halvandet plan og med et dejligt opholdsmiljø. Boligen er gennemrenoveret med blandt andet et JKE Design køkken, nyt badeværelse fra 2021 og klargøring til elbil i carporten. Her får I en bolig med en gennemtænkt planløsning og en beliggenhed tæt på natur, daginstitution, skole og indkøb.

Køkkenet fremstår flot med egetræsfronter, en smuk granitbordplade, ovn fra NEFF og et kildevandsarmatur fra BWT. I forlængelse af køkkenet arrangeres spisebordet, hvorfra I kan se ind i stuen, der ligger i delvist åben forbindelse med køkken-alrummet. I stuen giver det store vinduesparti og den dobbelte terrassedør ud til baghaven et fantastisk lysindfald. Her kan I både indrette et sofahjørne og en kontorplads.

I entréen skaber den store åbne trappe en hall-effekt og fører jer videre op til førstesalen med et anvendeligt repos, tre gode værelser og et badeværelse fra 2021 med brusekabine. Derudover får I et toilet og et nyt praktisk bryggers fra HTH med plads til vaskefaciliteter i stueetagen.

Baghaven byder på en dejlig terrasse med en markise, der kan styres via app, samt en lille græsplæne og velplejede bede. Ved indgangen finder du endnu en terrasse med udsigt til det grønne område foran huset, hvor en idyllisk sø bidrager til den naturskønne beliggenhed.

I bosætter jer i et stille kvarter omgivet af grønne arealer og et stisystem, der gør det let at komme til skole, daginstitution og fritidsaktiviteter. Ligeledes har I kort afstand til indkøbsmuligheder og Herfølge Station.

Velkommen til Munkebanken 18.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.